Lysegrønne & lyserøde boller & pølsehorn

Collage
Jeg har leget lidt med brødfarver de sidste par uger. Ikke for at give brødet en ny smag, men udelukkende for at få lidt farve i brødet, det er da så fint, at kunne servere en lysegrøn / lyserød bolle eller pølsehorn etc. når nu man kan. I madpakkerne vil det helt sikkert også hitte stort ;).

Til ca. 12 stk boller/16-18 pølsehorn skal du bruge:

2 æg – 2 1/2 dl lunt vand – 2 håndfuld spinat (til de lysegrønne) – 25 gram gær – 1/2 tsk salt – 2 spsk. olie – 550-600 gram mel (jeg har brugt hvede – du kan bruge andre grovere mel typer bare de stadig er lyse) + mælk til pensling.
Lyserøde boller:
Vil du gerne lave lyserøde boller.  Så bruger du Ajoy mælkesmoothie med rødbede smag i stedet for vand og dropper spinaten.
Sådan gør du:
1. Blend vand og spinat indtil væsken er helt grøn og der ikke længere er spinat stykker – tager et par minutter
2. Rør gæret ud i det lune spinatvand
3. Pisk æggene til skum i en anden skål tager ca. 4-5 minutter på maskine / el-pisker (giver nogle utrolig luftige boller)
4. Kom spinatvand op i æggene og tilføj salt samt olie, rør det let
5. Kom melet løbende i og stop med at tilføje mel når dejen begynder at slippe skålen – brug røremaskine eller dejkroge på el-pisker – alternativt ælt med hænderne.
6. Lad hæve i skålen 30-45 minutter
7. Form boller / pølsehorn
8. Lad efterhæve 30 minutter
9. Pensel med mælk
10. Bag i forvarmet ovn 200 grader i 10-12 minutter
Spring ud i det og prøv dig frem, med forskellige farver, meltyper, kerner og frø – kun fantasien sætter grænser når vi taler bagværk 🙂 Du kan også lave orange, ved at blende et par gulerødder op med vand / mælk. luftige_sunde_boller Udklip

13244758_10153858542318800_4959887598551021029_n spinatboller_hulk

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *