Torskerognssalat – Hjemmelavet Pålæg

_torskerogns_guf_opskriftEn skøn æggemad og favoritten torskerognssalat. En af mine frokoster fra den forgangne uge – elsker både spejlæg og torskerogns rugbrødsmadder. Men torskerogn i sig selv syntes jeg er alt for tørt og kedeligt, så jeg giver den altid lige et løft med lækre sager. Det er også et hit til madpakkerne både på almindeligt rugbrød og i sandwich.

Som udgangspunkt tænker jeg torskerogn som tun aka tunsalat, så indhold / fremgangsmåde er stort set den samme, bortset fra at torskerognen ikke har brug for så meget “vådt” som tun har til en salat. Er man til en meget fin torskerognssalat kan man blende tingene sammen, er man til en grovere som min her, så røres det bare sammen med en gaffel.

_1_torskerognssalatDette skal du bruge:

  • 1 dåse torskerogn
  • 8-10 spsk. yoghurt naturel (eller andet lignende produkt), ønsker du salaten lidt tyndere tilføjer du bare endnu mere yoghurt.
  • 1 rødløg i små tern
  • 3-4 tsk. tørret ramsløg (eller frisk purløg/dild/persille, brug hvad du har hjemme).
  • Evt. lidt citron saft og et lille knips salt

Rør det hele sammen med en gaffel, eller for en finere konsistens brug en stavblender.

Jeg laver oftest denne portion størrelse hver gang, også selvom jeg kun skal bruge til en enkelt mad. Så opbevare jeg blot i lufttæt emballage i køleskabet, det holder sig fint i flere dage, så laver du det fx søndag er det også frisk mandag-tirsdag-onsdag til madpakkerne.

Du kan finde flere opskrifter på hjemmelavede pålægssalater HER

_hjemmelavet_pålæg_opskrift

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.