En typisk dag i mad – fra 80 til 60 Kg

mættende morgenmad til børnLæste du mit indlæg i går om min vej fra 80 til 60 KG ? Læs eller genlæs det her. Når nu jeg skrev at jeg spiste præcis som jeg plejer blot i mere passende mængder, tænkte jeg det er oplagt at vise jer hvad jeg egentlig spiser for en slags mad på sådan en typisk dag.

Morgenmad:

Morgenmad har altid været min største udfordring, jeg føler sjældent sult om morgnen, og har derfor haft for vane, at springe måltidet helt over. Eller spise noget dumt, uden den store næringsværdi. Kroppen har brug for et godt kickstart her om morgnen, så du skubber forbrændingen igang og i det hele taget så der er “benzin på kroppen” til at komme i gang med dagens gøremål.

Nu spiser jeg morgenmad hver dag og det er typisk en helt klassisk havregrød, lavet på mælk og toppet med friske bær, og lidt hakkede nødder, frø eller kerner. Andre dage spiser jeg skyr ligeledes toppet med friske bær og nødder, eller på dage hvor det skal gå rigtigt stærkt, tager jeg en god mættende smoothie med på farten – det kunne fx være denne vitamin bombe.
UdklipMellemmåltider:

Mindst 3 mellemmåltider får jeg om dagen, nogle gange på lange dage kan det sagtens blive til 4 små mellemmåltider, det ser jeg udelukkende som noget positivt fordi mine mellemmåltider er kilder til gode vitaminer og næring. Mellemmåltiderne består typisk af grøntsager og frugt, jeg har altid spise klare grøntsager stående i en bøtte i køleskabet, laver en kæmpe portion klar hver aften, så der både er til børnenes madpakker og hele familiens mellemmåltider.  På dage hvor jeg har cyklet / løbet en lang tur spiser jeg ofte også en eller 2  gode grovboller i løbet af dagen. Det kunne fx være disse gulerodsboller som jeg er ret glad for. Frugt får jeg også men det er meget forskelligt i hvilken form, nogle dage er det bare som topping på fx morgenmaden, andre dage snupper jeg fx et æble eller andet i løbet af dagen når sulten melder sig.

Om aftenen laver vi ofte et lille grøntsags/frugtfad med masser af udskåret lækkerier og indimellem også med en hjemmelavet dip til.

13815013_1094595750587141_766792747_nFrokost:

Min frokost består 9 ud af 10 dage altid af salat + fisk/kød af en art, meget forskelligt lige hvad det bliver for en slags kød, jeg tager “hvad der er”. Salaterne er også altid left overs fra aftensmaden, her laver jeg nemlig altid en kæmpe omgang salat, så der med garanti er til min frokost dagen efter og så tilføjer jeg ellers bare kødet, det kan fx være kylling, tun, laks, rejser, bøf. Skærer det ud i mindre stykker og blander i salaten. Alt efter hvor stor salaten er, kan jeg også spise lidt groft brød til eller riste et stykke rugbrød, knække i mindre stykker og blande i salaten.

_01broccoliAftensmaden:

Aftensmaden spiser jeg jo sammen med familien, dvs. mine 3 børn så hvad vi får at spise her afhænger rigtig meget af hvad de har lyst til, er det frikadeller, lasagne, suppe, karry i boller, flæskesteg eller hvad som helst så er det, hvad jeg også spiser. Men hver eneste dag serverer jeg salat til maden / masser af lækkert gnavegrønt. Kan jeg spise mere end en portion mad, bliver 2. omgang derfor altid kun salat / grøntsager. Der er ingen der får “sær mad” herhjemme vi spiser det samme, bare i forskellige mængder.

Som i kan se er der ikke så meget hokus pokus over min kost, den er bare med sund omtanke og det vinder min krop på i det lange løb, faktisk jo så meget at den har smidt 10 overflødige kilo det sidste halve års tid, uden jeg føler jeg har ændret det mindste, måske lige udover at jeg er begyndt at spise morgenmad hver dag og aldrig spise mig overmæt.

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *