Endnu en af de hurtige madpakker der er blevet lavet herhjemme. Dog på en søndag så i madkassen kom det ikke, men det kunne det lige så vel have været.
Der er rugbrødsmadder med pålæg og frikadeller, et kogt æg, rå broccoli, agurkstave, kiwi, små tomater, en mini salami, kyllingpølse og lidt vindruer. Det er ikke på nogen måde en tallerken der er tænkt særlig meget over, der er blot taget lidt forskelligt fra alle hylder og skuffer i køleskabet.
Men så faldt bomben også, da min søn fik den serveret “mor kan jeg ikke snart få noget andet lækkert med, end rugbrød hver dag”. Så kan det godt være at jeg sidder inde med rigtig mange madpakke ideer til alt muligt lækkert, jeg både har lavet og har planer om at ville lave. Men at tage rugbrøddet ud af mine børns madkasser den er jeg altså ikke helt hooked på. Selvfølgelig, kan man nøjes med et enkelt stykke rugbrød og så fylde op med andet der kan give samme bund. Men rugbrød er bare og har altid været basis i madpakkerne herhjemme. Så hele min tankegang omkring madpakkens indhold skal lige revurderes her den næste tid imens jeg finder på nye alternativer til min snart 8 årige (efterhånden) temmelig krævende madpakke spiser.
Men nu har jeg lovet ham rugbrøds fri madpakker de næste dage, så må vi se hvordan det lykkes at mætte ham uden…Når det så er sagt, er det bestemt også nu det skal prøves af. For dette er sidste skoleår (2. klasse) hvor der er spisefrikvarter med en lære til stede og deraf også opsyn til at de får spist noget. Fra 3. klasse er det slut og så er spørgsmålet om madpakken eller legepladsen trækker mest i frikvarteret….
Jeg har deltaget i en del artikler her de seneste par måneder og får altid spørgsmålet “hvad skal man give børnene med i madkassen, så de får den spist og den ikke ender i skraldespanden” og dertil vil jeg understrege at jeg ikke tror det alene handler om indholdet, men lige så meget om at børnene ganske enkelt har for travlt med at komme ud, at lege og virkelig ikke ønsker gå glip af det sociale fællesskab som er så vigtigt i frikvarteret. Er der bare en bedste ven der løber ud, vælger dit barn så madpakken eller vennen?!
Den tanke skal vi have med når vi laver madpakker til de større børn, for det nytter intet der skal spises med “kniv og gaffel” det skal kunne tages i hånden imens der løbes ud.
En anden ting der også ofte bliver afgørende jo større klasse børnene går i er køleskabe! I de små klasser er vi forældre altid så engagerede, de små skal jo intet mangle vel? 🙂 Men når de bliver større og vi forventer de selv passer/rengøre køleskabet vi har leveret til dem i klasseværelset, så går det i fisk og vi forældre dropper ideen “kølig opbevaring til madpakken” fordi der konstant efterlades madpakker og mandag morgen konsekvent er = sindsygt dårlig lugt i klasseværelset. Det bringer mig tilbage til madpakkerne der ikke bliver spist…
Så måske vi bare skal konkluderer at det altså ikke er vores børn den er helt gal med, men i takt med at vi forventer mere af dem, glemmer vi samtidigt at deres sociale behov og skolens indretning med styret spisning også ændres. Så når vi alle giver slip på børnene på en gang, så vælter det altså for dem, også det der madpakke spisning. Så fra starten af, skal vi give dem gode vaner og en madpakke der vokser med barnet og matcher det de nu engang gør og går op i, lige der i en aldersgruppe hvor de er.
