Koldhævede boller med nødder

_006Alt for længe siden jeg sidst har fået vist noget nyt herinde, men jule travlhed har fanget mig, nogen der kender det?!  Jeg har dog masser af ting og sager klar til at blive skrevet om, så det kommer dryssende stille og roligt 🙂

I dag får i endnu en kold hævet favorit, nemlig grove boller med nødder. Som passer super godt til morgenmad, brunch, og gnavebolle til børnene.

Til 15 boller skal du bruge følgende:

5 dl koldt vand – 25 gram gær – ca. 4 dl hvedemel – 3 dl groft rugmel – 2 dl fuldkorns hvedemel – 1,5 dl nødder – lille knips salt.

Rør gæren ud i vand, put resten af ingredienserne i og rør det godt sammen, dejen skal være meget klistret uden at være flydende så hold gerne lidt af melet tilbage og mærk efter løbende.

Stil dejen i køleskabet i 8-12 timer (eller natten over) næste morgen tænder du ovnen på 250 grader og sætter bollerne på bagepapir med et par spiseskeer og pensler med vand eller mælk. Skru ovnen ned til 220 grader og bag dem i 12-15 minutter til kanten er godt sprød…

De smager fantastisk du kan i stedet for nødder også bruge forskellige gryn og kerner…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *