Grøntsags muffins med kylling

Grøntsags muffins til den sunde madpakkeÆggemuffins med kylling og bacongrøntsags muffins til den nemme madpakke

Jeg elsker at have fryseren fyldt med lækre ting til madpakken til de travle dage og de dage hvor jeg bare ikke orker at være kreativ med madpakken til hverken børn eller jeg selv. Grøntsags muffins / æggemuffins i forskellige varianter er et af de hit.

Til 6 store (som disse) eller 12 små skal der bruges følgende:

5 store æg, 1 dl mælk (kan udskiftes med endnu et æg), 2 tsk. salt, 1 squash, 2 store gulerødder, 2 håndfuld kylling kogt eller stegt og evt. lidt røget bacon til toppen.

Fremgangsmåde:

Skær grøntsager og kylling i små tern, eller riv det grønne hvis det er til mindre børn. Bland alle ingredienser sammen og hæld det i muffins forme, og til sidst røget bacon på toppen, ellers kan du stege det og blot pynte med når de er færdige.  Store grøntsags muffins skal have ca. 20-25 minutter i ovnen og små skal have ca. 10-12 minutter ved 180 grader varmluft. Husk at smør formen. Jeg bruger en bagespray, det gør det hele meget nemmere… (papirs forme er ikke gode til formålet da de ikke er til at få af) De kan sættes i fine forme til madpakken når de ER færdige 🙂

Til aftensmaden er de gode sammen med en god gang salat og groft brød, det er også sådan jeg medbringer dem i egen madpakke. Til børnenes madpakke kommer de med sammen med rugbrød og grøntsags stave og lignende. 

Sunde muffins

Del dette

Leave a comment

    • Hej Kathrine

      Undskyld mit meget sene svar, men har haft lidt bøvl med siden så kunne ikke komme ind og kommenterer 🙂 De kan sagtens fryses. og tak for de rosende ord

  1. Knallgode muffins, men du kan til fordel bare ha halvparten av salt i og istedet ha i noe mer urter, det gjør de dobbelt så sunne.

  2. Ser rigtig gode ud, skal helt sikkert prøves 🙂
    Men hvordan er forskellen, hvis man bruger mælk el. det ekstra æg ?

    • Hej Helene

      Personligt syntes jeg ikke der er nogen forskel, vi bruger altid mælk for at spare på de dyre æg… men hvis jeg en sjælden gang ikke lige har haft mælk har jeg bare taget et ekstra æg uden der kan smages/ses forskel 🙂

  3. Spørgsmål fra en som ikke har prøvet at fryse æggekage og tage med til frokost… Tør du den op og luner eller spiser du den “bare” optøet?

    • Hejsa, jeg tager den bare ud og tør op og så spiser 🙂 som regel tager jeg op om aftenen og så i køleskabet indtil næste morgen 🙂

  4. Kan de varmes lige inden de skal spises. Det vil sige at jeg stiller dem i køleskabet (rå) og putter dem derefter i ovnen når de skal bruges

    • Hej Anita, jeg har godt nok aldrig selv gjort sådan, men det skulle ikke være noget problem, bare de ikke står for længe i køleskabet tænker jeg 🙂

  5. Hej Kaja 🙂
    Dine opskrifter ser vildt lækre ud! Kan ikke vente med at komme igang med at prøve dem.
    Jeg sad og spekulerede over om du bruger rå kylling eller om du steger det før du kommer det i æggene sammen med det grønne?

  6. Mums.. vi har lige lavet dem men med lidt andet fyld ( det der var i køleskabet) de er gode med blomkål rød peberfrugt og gulerødder også

  7. Tak for en super opskrift. Lavede dem i går som din opskrift, lagde en i fryseren ,og tog den op i dag, syntes den er meget vandet, prøvede lige at lune den, så blev den som nylavet, mums de smager godt.
    Er ved at lave nu, med porre, gulerødder og skinke.tror også det bliver godt.

  8. De er så absolut godkendt herfra 🙂 pigerne nyder dem med velbehag
    Har med succes sendt dem med sammen med bløddej’s pølsehorn 🙂
    Takker for inspirationen

  9. Mine blev rigtigt gode, men sad fuldstændigt fast i formene, på trods af at jeg havde brugt bagespray og at mine muffinsforme er (var!) slip-let. Jeg måtte skrabe dem ud af hullerne og måtte smide formene ud bagefter. Hvad gik mon galt?
    Nu har jeg købt siliconeforme, men jeg tør næsten ikke prøve igen..
    De var ellers supergode til frokosten, de kan sagtens fryses, men jeg synes lige de skal varmes i mikroovnen, inden man spiser dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *