Bøf ruller til aften og madpakke

_bøfruller027Når jeg bruger nogle rester fra aftensmaden til madpakken vil jeg forsøge at give ideerne videre, for det er en god måde at afveksle indholdet af madpakkerne på og det sparer på madpakkebudgettet ….

Til aften fik vi Bøfruller som afveksling til den klassiske hakkebøf, nye kartofler, salat og en hjemmelavet dressing af græsk yoghurt, hakket purløg og lidt salt og peber. Resten  af dressingen kan man fx bruge som dip til grøntsagerne i madkassen…

_madpakkebøfruller011Bøfrullerne har jeg brugt følgende til:

650 gram hakket okse 3-6 %, 2 fed hvidløg, 1 hel peberfrugt, 1 æg, 3 spsk. mel og 1/2 dl mælk samt lidt salt og peber..  Der bliver ca. 25 ruller af denne mængde, så der var rigeligt både til aftensmaden idag, madpakkerne og en pose med 10 stk i fryseren til hurtig mad en anden dag.

_bøfruller063I madpakken er der så kommet rugbrød med bøfrulle og rugbrød med kartoffel.  Jeg og mine børn vil gerne have forskellige madder med i madpakken, men har vi 4-5 forskellige pakker pålæg stående ender det altid med at vi må smide noget ud, så i stedet har vi af princip kun 2 forskellige slags af gangen og resten af variationen kommer så gennem aftensmaden i løbet af ugen.

Bøfrullerne holder sig friske i køleskabet hvert fald 3 dage så man kunne sagtens bruge dem til pålæg flere dage i træk.

 

Leave a comment

  1. Fantastiske opskrifter og gode ideer. Man bliver glad af at se alt den lækre og farvestrålede mad. Mine drenge skal helt sikkert prøve nogle af dine lækre ting 🙂 Super inspirerende blok du har her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *