Sprøde havregrynskylling spyd

13509049_10153924724258800_6167893221896266073_nVelegnet på grill – pande og til aftensmad & madpakke.

Vi har lige spist disse og i samme omgang lavet en stor portion til madpakker og fryser. Sprøde kyllingstykker på spyd. Opskriften får du her 🙂

Dette skal du bruge:

  • 10 stykker kylling inderfilet
  • 2 dl havregryn
  • 1 æg
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • lidt olie til pandestegning
  • Grillpinde

Fremgangsmåden:

  1. Pisk ægget sammen på en tallerken
  2. Bland havregryn, paprika og salt på en tallerken
  3. Vend kylling stykket i æg og derefter i havregryns blandingen
  4. Steg på panden 3-4 minutter på hver side ved middel varme, og sæt efterfølgende på spyd /
  5. Sæt spyd på og grill dem 3-4 minutter på hver side

Til madpakken kan man tilføje tomat, agurk eller andet farverigt på spydet.

Nu er der kun 2 dage til sommerferien for vores vedkommende. Vi holder ferie i hele skoleferien, men jeg holder ikke fri fra bloggen her :-). Jeg vil i stedet dele en masse små grill tips, frokost retter, aftensmad og picnicmadpakker med jer. Vi glæder os SÅ meget til 6 uger, hvor der kan soves længe og bare laves lige hvad vi har lyst til. Vi har ikke de vilde planer endnu, men kender jeg mig selv ret, så kommer de efterhånden og mon ikke vi også smutter lidt på ferie på et tidspunkt, passet er hvert fald klar og så ligger verden jo egentlig bare for vores fødder <3

 

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.