Opskrift: Salte & Søde mandler & et godt nødde tip

Vi spiser rigtig mange nødder herhjemme og en hel del mandler. Både de helt naturel af slagsen og salte som i denne opskrift (længere nede), disse lakridsmandler og disse vaniljemandler. Jeg har en tendens til at drage mandler med, når jeg siger nødder men mandler er jo faktisk botanisk set en stenfrugt i prunusslægten sammen med fx blommer og abrikos. Selvom jeg nu syntes at mandler og nødder minder en hel del om hinanden, men det er så en helt anden snak.

Udover at spise nødder sådan lige fra pakken, bruger vi dem også i rigtig mange forskellige hjemmelavede sunde snacks, kager og brød. Nødder er gode til små mellemmåltider, sliksult og lækkersult og tilmed fyldt med alt muligt godt for vores kroppe.

nødder1Mine børn har stort set altid nødder med i madpakken, ikke hver dag de spiser dem – men de er der og så kan de på den måde altid lige stille en lille sult sidst på skoledagen. I kender sikkert de små pakker med blandede nødder man kan købe som koster en formue, ved at lave blandingerne selv spare man altså en hel del på den lange bane.

nødder2

saltemandler opskritNu til opskrifterne

Salte mandler:

2,5 dl mandler

1 dl kogende vand

1-2 spsk salt (Alt efter hvor salte du ønsker dem)

Hæld saltet i kogende vand og rør rundt til det er opløst – kom mandlerne i og vend det lige rundt et par gange med skeen. Lad mandlerne trække i 15 minutters tid – dræn dem for vand og kom på en bageplade med bagepapir – bag i ovnen ved 160 grader i 15-18 minutter.

Der er rigtig mange der laver salte mandler (på få minutter) i en microovn – men her må jeg altså sige, prøv lige dem her i ovnen – de er altså tusinde gange bedre ;).

Du kan både bruge fint og groft salt, forskellen er ikke til at få øje på da saltet jo opløses i vandet. Jeg bruger simpelthen bare den billigste grove kokkesalt (som alle har i køkkenet?) ;-). Inden du kommer dem i ovnen kan du godt drysse lidt ekstra salt på, men det er ikke nødvendigt.

Søde Mandler:

2,5 dl mandler

1 dl kogende vand

2 spsk honning

Fremgangsmåde præcis som ved salte mandler. Rør honningen ud i det kogende vand og kom mandlerne i – lad trække i 15 minutters tid, dræn mandlerne for vand og derefter på bageplade med bagepapir i ovnen ved 160 grader i 15-18 minutter.

Vupti nu kan du lave dine egne “salt og sødt blandinger” til madpakkerne.nødder_1

Del dette

Leave a comment

  1. En lynhurtig metode til saltmandler er: man hælder mandler, salt og lidt vand i en beholder som kan gå i mikroovnen og gir dem fuld gas i 2 min. Hæld vandet fra og fordel mandlerne på et stykke køkkenrulle. Læg dem i mikroovnen igen i 2 min til de begynder at give lyd fra sig. Tag dem ud og lad dem køle af. Pas på de er brandvarme!!!! …. Denne metode er hurtig og velegnet til salater mm.

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.