Muffins med broccoli og skinke

muffins til madpakkenMuffins med broccoli og skinke til madpakken

Vi har haft disse muffins med i vores picnickurv idag, smager så dejligt og oplagt at lave en stor portion af dem, komme i fryseren og løbende tage op til madpakkerne, på de travle dage. De er også velegnet til den hurtige aftensmad, her kan du servere dem sammen med en lækker salat. De er virkelig nemme at lave og har du ikke lige skinke / broccoli hjemme så bruger du simpelthen bare noget andet, fx gulerod og kylling.

Til 5-6 muffins skal du bruge

  • 1/3 broccoli hoved
  • 2 æg
  • 1 håndfuld skinkestrimler
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 4-5 spsk mel
  • Olie til formene

Sådan gør du:

  1. Giv broccolien et hurtigt opkog (1-2 minutter)
  2. Hak/skær broccolien i mindre stykker
  3. Pisk æg sammen med bagepulver og salt
  4. Tilsæt broccoli og skinke
  5. Tilføj lidt mel af gangen og rør godt sammen
  6. Spray/pensel dine forme med olie
  7. Fordel i formene
  8. Bag i forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 minutter

Efter ca. 10 minutter vil dine muffins hæve op, begynde at blive gyldne og så er det bare at vente 5-10 minutter til de er blevet helt faste.. Bagetiden afhænger lidt af din ovn, så prik dem med en gaffel eller lignende og tjek om noget sidder fast.13924971_10154022262463800_4184973915423154890_n

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.