Broccoli Cheese toppe

broccoli toppeHar lige lagt en posefuld af de her Broccoli Cheese toppe i fryseren. Vi fik dem sammen med kylling til aften og imorgen har børnene dem også med i madpakken. De indeholder kun 4 ingredienser og er super nemme at lave.

_068Det skal du bruge til 12-14 stk: 

4 æg – 125 gram revet Cheddarost – 4 skiver rugbrød – 1 hel broccoli (mellem størrelse)

_084Sådan gør du:

Kom broccoli hovedet i kogende vand i 1 minut, skær hele stammen af, så du kun har “smulderet tilbage” hak det meget fint, du kan også bruge stammen, så skal der blot tilføjes tilsvarende ekstra mængde af de andre ingredienser. Pisk de 4 æg så blommer er slået helt ud. Smuldre rugbrødet godt, med hænderne ned i æggemassen, kom cheddar og broccoli i og rør det hele godt sammen.

Form toppene som du gør med frikadeller og sæt dem på en bageplade enten smurt eller med bagepapir. Bag dem i ovnen ved i forvarmet ovn ved 180 grader (varmluft) i 10-12 minutter til de er blevet sprøde i kanten.

De er gode både varme, lune og kolde. Mætter godt og er velegnet som Sund Snack i madkassen. broccoli-cheese

Del dette

Leave a comment

  1. Jeg har lavet toppene MEN jeg har et problem. Ægget falder til bunden i ovnen? Hvad gør jeg mon forkert?

    Ellers smager de godt. Vi brugte dem til køderstatning til aftensmad. Tak for en god opskrift.

    • Hej Malene

      Det kan jeg ikke helt gennemskue hvorfor de skulle gøre, du blander det godt sammen ikke ?

      • Måske du ikke opløser brødet godt i æggene? Prøv at lade det suge lidt, inden du kommer rasterende i:)

  2. Hvilken effekt har rugbrødet – er det crunch, sugeevne, eller? 🙂
    Følger LCHF, så disse er jo helt i vinkel i forhold til kosten, bare man lige tager rugbrødet ud af opskriften – men hvad kan jeg evt. erstatte det med, som er uden kulhydrater? 🙂

    • Hej Iben,

      Jeg følger selv LCFH og min første tanke er Pofiber. Det kan i hvert fald bruges til og give en slags brødkrumme.

  3. Hej. Nu har jeg forsøgt at lave dem, men kunne skisme ikke forme dem? De ville slet ikke hænge sammen? hvorfor mon det? (:

  4. Jeg har lige lavet en portion, hvor jeg byttede 2 af rugbrødsskiverne ud med ca 100 gr skinke. Og så fik blandingen et godt skud peber og 1 dl friskrevet parmesan. Jeg kører også low carb i de næste mange måneder, så jeg smed lige lidt flere proteiner i. Og så er jeg jo mand… 😉

    • Det lyder super lækkert & god ide at tilføje noget kød af en slags, har selv prøvet med en rest fra en oksesteg, hakket det fint og tilføjet, det smager også lækkert 🙂

  5. Hvorfor bruger du ikke hele broccolien? Men kasserer stokken? Hvis det hele alligevel skal fint hakkes. Måske mængden skal justeres lidt på resten.
    Men jeg ville altså bruge det hele! 🙂
    Det ser lækkert ud, det skal prøves.

  6. De er så lækre!!! De gik ren hjem ved mig, min kæreste (der ikke kan lide broccoli) og vores 14 mdr søn spiste 3 i rap!
    Vi fik chili ketchup til. Og de var bare nemme at lave! Bedste opskrift 🙂

    • Hej Helle

      Jeg har slet ikke styr på Low carb “metoden” så ved slet ikke hvilke alternativer der er.. Men det skal helst være ovre i noget med samme konsistens. Du kan også bruge ekstra grøntsager, men rugbrødet er lidt det der suger væsken i dejen. 🙂

    • Jeg har lige lavet dem her til aften, uden rugbrød i . Jeg Kom ca. 6 tsk fulde husk i og en 1/2 dl. Pofiber, og det fungerer godt.jeg lod “dejen” stå lidt for at se hvordan det samlede sig, og det fungerer fint, min var helt fine til maden.

  7. Jeg har lige bagt en portion og kom en rest skinke i små tern i og et ekstra æg lidt frisk kværnet peber og de smager himmelsk.
    Tak for super god og nem opskrift . Et stort hit herhjemme

  8. vil prøve dem til min datter, men hun kan dog ikke lide broccoli, kan man bruge gulerødder, i så fald hvor mange gram?

    • Hej Caja

      Jeg ved ikke præcis hvor mange gram gulerod der skal til, syntes bare du skal prøve dig frem… Umiddelbart tænker jeg 2 meget store gulerødder eller 3 alm str. 🙂

    • Hej Janne, aj det har jeg da slet ikke fået i indlægget kan jeg godt se 🙂 Men en pladefuld til ovnen ca 16 mener jeg 🙂

    • Hej Signe

      Umiddelbart ja, men tror den vil afgive lidt mere væske end broccoli, så du skal lige prøve dig lidt frem med mængderne på de andre ting:)

  9. Kan man bruge noget andet end rugbrød? Bor i Oman og det er ikke lige til at få,fat på og har ikke mod på,selv at bage.

  10. De smager vildt godt! Jeg har lige spist tre i rap til frokost 🙂 De er næsten endnu bedre kolde end varme. Min dreng var desværre ikke så vild med dem, men han nåede ikke at smage dem kolde 😀 Vi prøver igen.

  11. Kan man bruge andet end broccoli? Og helst ikke blomkål 😉 jeg kan godt lide de to ingredienser, bare for sig selv😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.