Den hurtige & gode kartoffelsalat

_kartoffelsalat_opskrift_med_yoghurt opskrift_kartoffelsalatDet er virkelig sjældent jeg får kogt kartofler i passende mængde, der er altid til et par kartoffelmadder, kartofler på panden dagen efter, eller fx en lille kartoffelsalat som denne. En god måde at få brugt sine rester på og samtidigt få lidt lækkert til madkassen, eller som ekstra tilbehør til aftensmaden. Jeg skræller iøvrigt heller aldrig vores kartofler, kun en sjældengang om vinteren hvis jeg får købt nogle med meget grov skræl. Ellers køber jeg faktisk altid dem der bare lige skal skylles let og så kan koges.

Når en kartoffelsalat bliver lavet på denne måde af reste kartofler, så skærer jeg bare kartoflerne i tern, klipper lidt purløg og hakker lidt rødløg. Blander det sammen og tilføjer et par spsk. yoghurt naturel, skyr eller græsk yoghurt alt efter hvad jeg lige har i køleskabet. Kommer evt. lidt citronsaft, hvidløgssalt / almindelig salt ved, i denne er der faktisk også kommet lidt sesamfrø i, server den eller kommer den i madkassen.

Kartoffelsalat er ofte noget man planlægger at skulle spise, men man kan da lige så godt udnytte resterne i stedet for at smide dem ud, om så der kun er 2-3 kartofler tilbage i gryden, så hitter dette hvert fald altid hjemme hos os.

Hvad bruger i jeres kartoffel rester til ? 🙂

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.