Hjemmebagt knækbrød til frugtposen

SONY DSC

Hjemmebagt knækbrød smager fantastisk godt, det er nemt at lave, billigt og børnene elsker det.

Ingredienser til 2 bageplader knækbrød:

1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

3 dl 5-korns blanding (eller andre kerner/korn, brug hvad i har hjemme)

3,5 dl speltmel eller hvedemel

2 tsk. salt

1 tsk. bagepulver

2 dl vand

1,25 dl olie

Sådan gør du:

Bland alle de tørre ingredienser og tilføj vand og olie, bland det godt sammen

Læg et stykke bagepapir på bordet, tag halvdelen af dejen og læg på bagepapiret, læg et andet stykke bagepapir oven på og rul det ud med kagerullen. Inden det sættes i oven skæres det i den form du vil have, jeg har bare brugt en almindelig kniv. Du kan også bruge udstikker forme.

Samme gør du med den sidste halvdel af dejen

Bag det ved 200 grader i ca. 15. minutter 🙂

Det holder sig længe i en lufttæt dåse 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *