Minirugbrød med gulerod og kerner

_144_142Minirugbrød er super gode til madkassen, dels kan de spises som de er, fyldes med lidt salat og pålæg eller agerer sandwichbrød. Masser af muligheder. Det er ikke et klassisk rugbrød, men med en let svampet konsistens som smager helt fantastisk.

Til ca. 8 minirugbrød skal du bruge følgende:

  • 2,5 dl rugmel
  • 3 dl havregryn
  •  1,5 dl solsikkekerner
  •  1,5 dl græskarkerner
  • 4.5 dl kærnemælk
  • 10 g gær
  •  ca. 100 gram reven gulerod
  •  ca. 100 gram reven hvidkål eller ekstra gulerod

Fremgangsmåde: 

  1. Rør gæret ud i kærnemælken
  2. Kom alle andre ingredienser i skålen og bland det rigtig godt sammen
  3. Dejen skal være klistret. Smør dine forme og put dejen i formene
  4. kom evt. lidt ekstra kerner ovenpå dejen.
  5. Lad hæve i 45 minutter
  6. Brødene skal i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter.
  7. Lad dem køle let af inden de spises.

Bag i små forme, eller sæt dem på en bageplade med 2 skeer.

Du kan også prøve at lave det rigtige rugbrød – prøv fx min opskrift på solsikkerugbrød eller det sprøde fuldkornsrugbrød, begge brød bages uden surdej, hvorfor de er nemme og forholdsvis hurtige at lave, men smager som bagerens det rigtig gode rugbrød.

_152

Del dette

Leave a comment

      • Vil du anbefale silikone eller et mere fast materiale? Kan du evt. anbefale et mærke? Jeg bager ikke så ofte, og det ender altid med at blive det samme 🙂

        • Hej Katja

          Jeg bruger altid metalforme med “slip-let” effekten som fx tefal laver, men jeg køber nu altid bare de billige forme når de har dem i netto 😉 De virker super til formålet 🙂

  1. Opskrift fulgt 100%. Resultat blev nogle brød som var meget bløde indeni (læs ubagte). Opskriften virker til at have for meget væde

Skriv et svar til Charlotte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.