Tynde pandekager + Hindbær smoothie

_sunde_pandekager_smoothieNår vi snakker sundere pandekager, så er det rigtig ofte nogle små tykke pandekager og med banan, men som mine børn siger så er det altså ikke rigtige pandekager. For rigtige pandekager skal være ligesom dem Rasmus Klump får i stakkevis, fine tynde pandekager uden eftersmag af banan ;). Så jeg har været i pandekage træningslejr, og har nu endelig fundet den perfekte kombi af indhold til fine tynde sundere pandekager.

De er sundere på den måde at noget af hvedemelet er skiftet ud med havregryn og sukker er droppet, ligesom der er meget mindre fedtstof i, end i de traditionelle. Men de smager som da vi var børn, dengang før sukkerpolitik ;-).

Til ca. 10 pandekager skal du bruge:

  • 3 æg
  • 4 dl mælk
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 2 spsk (smagsneutral) olie
  • 2 dl havregryn
  • 2 dl mel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk salt
  • Smør eller olie til stegning

Sådan gør du:

Kom æg og havregryn i en blender, blend til grynene er helt pulveriseret. Kom resten af ingredienserne i og blend til massen er ensartet.

Steg på panden i smør eller olie.

Vi spiste iøvrigt pandekagerne til morgenmad imorges sammen med en masse frisk frugt, om vi får kulhydraterne gennem brød eller pandekager går nok ud på et, her var vi bare heldige også af få gode proteiner samtidigt. Pandekagerne går til det hele, morgenmad, eftermiddagssnack eller aftenhygge – pandekager er bare altid en god idé 😉

_hindbær_smoothie_opskrift

Til pandekagerne serverede jeg imorges den skønneste hindbær smoothie – den får i også lige opskriften på her <3

Til 3-4 glas hindbær smoothie:

1,5 glas yoghurt naturel – 1 glas æblejuice – 1 glas med frosne hindbær – 2 tsk vanilje protein pulver (eller 0,5 tsk alm. vaniljepulver).

Blend det hele og server iskold 🙂
glutenfri_pandekager

Del dette

Leave a comment

  1. JA! Dét her må være opskriften jeg har ledt efter 🙂 TAK, for at gøre arbejdet for mi, altså med at eksperimentere og finde den rigtige sammensætning af det hele… Jeg afprøver i weekenden 🙂 🙂

  2. Uhh… dem blev jeg nødt til at prøve med det samme – de blev virkelig gode – TAK!!! Havde ikke lige noget yogurt, så brugte skyr i stedet – det fungerede heldigvis også fint 🙂

Skriv et svar til Michelle-Marie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.