Mine 10 bedste bageråd

mine 10 bedste bagerådI dag vil jeg dele mine 10 bedste bageråd med dig.

Jeg bager stort set brød hver eneste dag. Ikke fordi vi spiser SÅ meget brød, men fordi jeg udvikler nye bageopskrifter til fx bloggen her.

Nogle gange sidder en bagning lige i skabet første gang, andre gange må jeg teste igen og igen. For at få den helt rette konsistens, hvor bid og smag går op i en højere enhed. Så jeg har efterhånden fået en del erfaringer med at bage, mine 10 bedste fifs vil jeg dele med jer idag.

Mine 10 bedste bageråd:

  1. Jo grovere mel typer, jo længere hævetid
  2. Pensel med æg for at få den bedste skorpe på hvidt brød, pensel med vand på mørkt brød.
  3. De fleste brødopskrifter har en bestemt hævetid, hævetiden er ikke altid SÅ afgørende. Så har du lige en frisøraftale, så lad dejen hæve den time længere, du kan med fordel putte lidt mindre gær i dejen.
  4. Har du ikke en røremaskine, så brug dejkroge på din el-pisker – jo mere du arbejder med dejen, jo mere luftig bliver den
  5. Vær altid varsom med mel, Står der fx i en opskrift at du skal tilføje 500 g mel. Så nøjes med 300 og tilføj resten, lidt af gangen. En dej må nemlig aldrig blive helt tør, så bliver brødet det samme tørt og tungt. Den bedste brøddej er let klistret.
  6. For at bevare brødets fugt mest muligt efter bagning, lad brødet afkøle let. Kom i en frysepose og lad den stå åben til brødet er helt afkølet, luk posen.
  7. Brug gerne billigt hvedemel til madlavning og fx muffins, men til brød skal du ofre lidt mere på melet, det betyder rigtig meget for, hvordan dejen arbejder sammen med gær og andre ingredienser. Tænk på at det er melet, der er smagen i dit brød.
  8. Har du svært ved at få et brød luftigt nok, så prøv med danskvand i stedet for almindelig vand fra hanen. Eller tag en æggehvide, pisk den stiv og vend i dejen.
  9. Koldhævet brød skal gerne bages ved høj varme og kort tid. Almindelig hævet dej kan godt lide lavere temperatur og længere bagetid. Når varmen rammer den koldedej som en “bombe” sker der en reaktion. Dejen der bare har hævet roligt lidt tid på køkkenbordet kan godt lide det blidt i ovnen i ovnen også.
  10. Sød dit brød med søde frugter i stedet for sukker. Blend fx en kvart banan passer til mængden 10-12 boller eller en 1/4 mango (skal også blendes) ingen af delene kan smages i brødet, men de bliver lige så søde som dem du bager med sukker.

Har du fået lyst til at gå i krig med bagningen? Så prøv fx de populære gulerodsboller, det nemme og lækre fuldkornsrugbrød eller pitabrød.

God bagelyst til jer – håber i får glæde af mine 10 bedste bageråd<3sprode-rugbrods-boller0 koldhævede boller med havregryn opskrift grove boller til madpakken _skineboller_ost_porre gulerodsboller

Del dette

2 kommentarer

  1. Eftersom du skriver billigt mel… Kunne jeg godt tænke mig at spørge om din mening om at købe økologi,.? Hvilke æg køber du?

    • Jeg går ikke personligt specifikt efter økologiske vare når vi taler tørvare…
      Taler vi derimod friske vare som kød, grønt, mælkeprodukter, æg og den slags så forsøger jeg at købe alt økologisk, men har de ikke det jeg skal bruge, der hvor jeg handler så køber jeg noget andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.